Apple Tv2 | Aptv2


Har netop investeret i Apple Tv2 (aptv2) og tænkte at jeg ville dele mine erfaringer med jer.

Forventningerne til AppleTv2 var følgende:

  • Et lækkert og intuitivt mediacenter
  • Mulighed for at kunne afspille film, billeder, musik m.v. fra min NAS (Synology210) via wireless
  • Fjernbetjene (wireless) AppleTv2 fra mine forskellige enheder

Indledningsvis vil jeg sige at jeg havde store forventninger til den lille sorte boks. Som reglen er undersøgte jeg markedet ret godt inden at jeg
kastede mig ud i at købe den. Jeg havde naturligt kigget lidt på de tidligere modeller og var ret tæt på at købe Apple Tv (160gb) da jeg her havde mulighed for at
gemme billeder og musik lokalet på enheden. Men da jeg er ved at centralisere alt mit content på en NAS og fandt ud af at de ældre versioner ikke har muligheden for at
vise indhold fra ipod, iphone og ipad på tv’et valgte jeg dem fra.

Jeg valgte at købe Aptv2 brugt på DBA til 700. Enheden var ganske ny, men sælgeren havde valgt at beholde sine 2xapple160 da det fungerede bedre for ham.

Aptv2 er virkelig ikke særlig stor. Var nok en smule skuffet over det plastic-agtige udseende. På den anden virkede det som en overskuelig opgave at skulle implementere i mit setup.

Apple Tv2 fylder ingenting

Udpakning
I kassen var der selve enheden, en fjernbetjening samt et HDMI kabel samt naturligvis brugervejledning. Et hurtigt kig i brugervejledningen gav et klar indtryk af at man ikke ville få brug for den (ganske få informationer om hvordan man installerer og betjener enheden).

Apple Tv2 set bagfra (connectors)

Installation
Selve installeringen var ganske hurtig. Der er altid lidt bøvl med wireless og ens apple id, men alt i alt en 5 min. opgave. HDMI kablet til tv’et (en ældre fladskærm) og der var billede igennem. Note: Dog lidt irriterende at man skal vælge hvilken HDMI indgang man vil se. Ville have været rart at tv’et og enhed automatisk kommunikerede når enheden var tændt og dermed viste apple tv2 (formentlig et HDMI teknisk problem)

Umiddelbart har jeg lidt overrasket over at man kun havde valgt optical (digital) ud – hvilket min gamle high-end stereo forstærker ikke kan arbejde med. Derfor måtte jeg afsøge markedet for DA convert’ere og fandt valgte denne her fra AVExperten  som ligger i den billige ende (har i skrivende stund ikke modtaget den endnu).

Remote
På trods af den lille størrelse må jeg indrømme at det er fedt med en boks som er fuldstændig lydløs (modsat tidligere mediacenter jeg har eksperimenteret med). Remoten har ganske få knapper og virker som den skal. Jeg har også testet iPhone app’en “remote” som giver dig mulighed for at styre menuen. Ikke vanvittig imponerende og forudsætter at dit netværk bare spiller – ellers kan man godt sidde og vente lidt på response (halve og hele sekunder). Hvilket er nok til at irritere mig.

Wireless
Aptv2 har wireless, men jeg syntes at det var for langsomt/ustabilt. formentlig noget med mit LAN. Glimrende at man selv kan vælge.

Streame content fra enheder
Det spiller ret godt. Virkelig fedt lige at kunne vise billeder, video, youtube, samt dele udvalgte apps på skærmen. Dog er ens wireless setup en helt grundlæggende forudsætning for oplevelsen. En gang imellem fryser billedet og til tider går der kludder i hvad Aptv2 skal vise på skærmen (hvis man har flere enheder). Så må man genstarte app’en. Det er tæt på at den er der, men der mangler stadigvæk lidt endnu.

Menu/Indhold
Der findes masser af beskrivelse på nettet om hvordan man betjener Aptv2 når den først er installeret. Glimrende GUI og super nemt at betjene, men at kalde det et mediacenter er nok en tilsnigelse. Ærligt blev jeg en “lille” smule skuffet. Ikke mindst fordi at jeg havde forventet at jeg med det samme kunne se min to NAS enheder. En hurtigt søgning på Google fortalte mig at jeg ikke ville have mulighed for at vise noget som helst fra disse. Det er sku ret tyndt. Jeg er med på Apples forretningsmodel med at ville styre content, men her laver de et ret stor fejl. I og med enheden ingen harddisk har indbygget og heller ikke giver mulighed for at tilslutte eksterne harddisk betyder at min anvendelse vil være minimal. Derudover er det tyndt (nærmest ikke eksisterende) med apps (overraskende når apple selv har været med til at booste begrebet)

Jailbreak
Efter at have kigget lidt på nettet er det tydeligt at andre har taget skridtet udi et jailbreak. Det lyder umiddelbart attraktivt da man med det samme får adgang til NAS og mulighed for at installere apps/plugins (facebook, twitter m.v.).

Skifte mediacenter
Derudover kan man helt vælge at skifte mediacenter fundament til eks. XBMC eller Plex hvilket ser helt vanvittig fedt ud. Har testet (på pc/mac) hvad der findes af freeware/opensource MediaCentre og her er Plex efter min mening det fedste skarpt forfulgt

Kan man bruge ipad’en professionelt?


Som bekendt kom iPad’en til Danmark i sidste uge. Et par uger tidligere kom den længe ventede opdatering ios 4.2.  Jeg har i den sidste måneds tid brugt en del energi på at integrere iPad’en i mit arbejde samt på at købe og teste et hav af applikationer. I nedenstående deler jeg ud af mine erfaringer. Hvis du overvejer at købe en iPad kan denne “anmeldelse” måske hjælpe dig med den endelige beslutning.

ipad

Ios4.2 var en vigtig opdatering. Den fjernede mange af de ting som gjorde iPad en lille smule irriterende. Man har nu mulighed for at oprette mapper hvilket gør det lidt nemmere at holde orden i ens applikationer. Derudover er den nye feature som gør det muligt at streame musik, billeder og video en virkelig “nice” feature.

Generelt

Trådløs forbindelse:
Super nem at hooke op til et netværk. Dog finder man hurtigt ud af at iPad’en ikke er meget værd uden en netforbindelse. Køber man iPad med plads til et sim kort har du mulighed for at anvende det og dermed være på nettet overalt. Dog bliver man hurtig træt af at skulle skifte simkort fra telefon til ipad og omvendt.  Der findes dual kort abonnementer, telenor understøtter dog ikke dette på de største abonnementstyper – sådan et har jeg. 😦
Hvis man er den heldige ejer af en Android kan man hooke iPaden op til den via “wireless hotspot”.  iPhone har samme feature – hvis du jailbreaker den.

Vægt:
Egentlig ret tung, men man vender sig hurtigt til den. Med en notebook som bedste alternativ er den ret ok.

Tastatur:
Skræm-tastaturet er glimrende til at skrive mails på/med, men ret uholdbart hvis man skal fabrikere et større dokument. Med ios 4.2 er det nu muligt at anvende trådløst tastatur. Jeg anvender selv Apples.

Batteri:
Imponerende. Lader den personligt op en gang om ugen.

Skærm:
Lækker skærm, glimrende til spil, grafiske opgaver og video.

Applikations udvalg:
Stadigvæk lidt begrænset, men der kommer hele tiden nye til. Ikke mindst iPad versioner af dem som jeg allerede har købt til iPhone.

Hvordan er de pre-installeret apps?

Mail:
iPad’en er udstyret med Apples eget mailprogram. Glimrende til at sende og modtage mails, men når det kommer til de lidt mere “avancerede” features går det knap så godt. Det er eksempelvis ikke muligt at oprette en mail og vedhæfte filer (dokumenter, billeder). Her skal du åbne dokument eller billedeprogrammet og sende mailen herfra. Mappestrukturen virker nogenlunde når man anvender exchange, men man ser alle mapper som default åbne hvilket er  ret irriterende når man har mange mapper og undermapper og de kan iøvrigt ikke lukkes. Andre begrænsninger er at det er ikke muligt at vedhæfte filer til en maildialog. Hotmail og Gmail kontier er endnu mere begrænsede.

Til gengæld er “mail tråd” (som i iPhone) featuren fantastisk. Samt at man kan samle alle sine mailkontier i et view.

Kalender:
Kalender programmet er ligeledes Apples eget. Det er som mail klienten ret begrænset. Det kan kun det mest basale. Det er dog super fedt at man kan kombinere sin firma- og privatkalender (gmail, hotmail)  i et view.

Browser (safari):
Generelt set gør den jobbet. Der er dog en række ret irriterende ting. At man ikke kan se flash film er et helt generelt irritationsmoment med alle Apples terminaler. Det opleves mest når man sidder og surfer. Pokkers ærgerligt at man endvidere ikke har mulighed for at tilføje addins. Det betyder blandt andet at man ikke er 100% effektiv hvis man ønsker at tweete eller poste til facebook (der findes et hack).

Den nye mulighed for at printe direkte fra alle programmer via wireless lyder rigtig fin (virker dog ikke med min canon printer 😦

Opgaver:
Desværre leveres ingen af Apples terminaler med et opgavestyringsprogram hvilket er ret ærgerligt. Det giver ellers god mening at man “on the fly” har mulighed for at oprette opgaver som automatisk synkroniseres med ens outlook. Jeg er næsten sikker på at jeg har købt alle de opgave applikationer som findes i app storen. Derudover har jeg store problemer med at få synkroniseringen til at fungerer. Generelt set er de fleste apps, efter min mening, alt for simple til at kunne anvendes professionelt.

Hvordan med købe applikationerne?

Jeg har fundet en del ret spændende applikationer som jeg anvender professionelt. Ikke alle er lige gode/nemme at integrere i det daglige, men der er nogle spændende perspektiver. I nedenstånde har jeg  listet en række af dem. Hvis jeg får tid vil jeg forsøge at opdatere listen når jeg køber nye applikationer samt at give dem et par ord med. Jeg har langt flere installeret, men nogle af dem er iPhone og andre er ikke værd at nævne.

Keynote (Apples svar på powerpoint): Er egentlig ikke særlig imponeret. Keynote er en glimrende standalone app. hvis man hurtigt skal lave en powerpoint, men når man forsøger at åbne powepoint præsentationer og ønsker at redigere i dem går det galt. Visse effekter og figurer kan den ikke læse korrekt og man sidder og bruger rigtig meget tid på at få de forskellige redigerings funktioner til at virke.

  • Pages (Apples bud på en teksteditor/word): Lidt som med Keynote. Fungerer fint til at lave mindre dokumenter. Åbner også fint de fleste word dokumenter, men er ret irriterende hvis man skal skrive større dokumenter.
  • TaskTask: Formentlig det bedste opgave system, men fik det ikke til at virke med Exchange.
  • Priority Matrix: Et andet ret godt opgave program.
  • OmniGraffle: Den dyreste app jeg indtil videre har købt (vist nok 300,-). Et super fedt program til at lave wireframes, flowcharts m.v. Det har færre stencils end den fulde version til Mac, men når man åbner en fil som kommer fra Mac kan man genanvende dem på iPad’en.
  • iThoughtsHD: Det bedste program hvis man holder af at lave Mindmaps.
  • iMockups: Primært til at lave wireframes med. Billgere end OmniGraffle og indeholder et godt udvalg af web, iphone og ipad stencis.
  • Popplet Lite: En lidt anderledes måde at lave mindmap på. Ret fedt lavet og virkelig nemt at anvende.
  • DropBox: Online opbevaring af filer. Super fed applikation som bare virker. Anvender den flittigt til at dele vores egen musik, udkast m.v.
  • HC Andersen: Hvis man har børn i læsealderen er denne app genial. De bedste HC andersen eventyr som man selv kan læse eller få læst op med en lille pointer så barnet kan følge med.
  • dJay: Efter min mening den eneste DJ app. Lige blevet opdateret således at man kan beatmixe og cue (forudsætter ekstra udstyr). Til Mac er applikationen outstanding. Her findes effekter, cue via USB headset. Den anvender itunes playlister og kan automixe. Genial app.
  • DropCopy: Hvis man vil flytte filer med pc, mac, iphone til/fra ipad’en.
  • Twitter: Twitters egen app er efter min mening den bedste.
  • Friendly: Den bedste Facebook app.
  • PyramidPower: Slotmashine – faktisk lidt svært at finde en ordentlig en, men denne her er ok
  • iMs-20: Da jeg samler på vintage gear og har en original MS-20’er er denne applikation allerede min favorit. Selv uden egentlig at have komponeret noget endnu. Den er super fedt lavet og kan iøvrigt styres via midi hvis man køber lidt ekstra udstyr.
  • FunkBox: Jeg har halvdelen af disse trommemaskiner, derfor et must. Egentlig ikke super anvendelig, men lyden er i orden.
  • MusicStudio: Har ikke fået brugt den rigtigt endnu, men den ser ud som om at den gør jobbet som sequencer og lydmodul. Perfekt når man er ude af huset og har lyst til at lave et par skitser.
  • Sounddrop: Sjov og ballede musik app.
  • SoundGrid: Egentlig ikke et særlig fedt interface, men det program som jeg har lavet flest numre i. Lidt begrænset i og med at man vistnok kun har 8 takter at gøre godt med.
  • Nova: Købte det til iPhone. Nu er det kommet til iPad. Et rimelig godt shoot’em’up spil. Foregår på et rumskip med masser af action.
  • RealRacingHD: Den ene af mine to racer spil. Et must præcis som NFSU.
  • NFSU: Det skal prøves. Det er endnu federe med iPad end med iPhone.
  • AngryBirdHD: Storsællerten som er vanedannende. Et virkelig sjovt spil både for børn og voksne. Frem for alt ikke alt for nemt.
  • Fling: Et andet spil som næsten fra starten er svært at løse.
  • DoodleJump: Spillet med den allerdårligste grafik, men både svært og skægt.
  • Uno:
  • CutTheRope: En fætter til Angry Bird dog bliver man hurtigere udfordret. Nogle af banerne kommer med til at bruge meget tid på. Suveræn grafik.
  • DrawingPad: Glimrende tegne app.
  • PicasaFoto: Hvis ikke du ønsker at have billederne liggende lokalt på iPad’en er sync’er ipad via denne app med picasa. Den casher billederne således at du kan browse dem offline – ret fedt lavet.
  • PhotoShopExpress: Neddroslet version af photoshop.
  • Skype: Desværre i iPhone format (dvs. mindre). Men virker perfekt.
  • BabySight: Til overvågning. Connecter til din mac og udnytter det indbyggede kamera. Dvs. at du kan overvåge et andet rum via ipad og din mac..
  • Remote: Remote access til itunes på pc/mac.
  • DbD: Delicious bookmark tool. Viser dig andre brugere med samme bookmark.
  • WordPress:
  • FlipBoard: En rigtig fed og kreativ måde at browse facebook og twitter. Vises som en publikation.
  • SynthStation: Endnu en synth med filtre.

Forskelligt ekstra udstyr som udvider mulighederne:

Iphone / IOS4 versus HTC Desire / Android


Har netop modtaget en iphone4 som kører på IOS4. Jeg havde ellers en måned tidligere investeret i en HTC Desire (Android os) som jeg havde konfigureret og personaliseret. En super lækker telefon som jeg indtil nu har været rigtig glad for. Dette indlæg handler om mit første førstehåndsindtryk af HTC’en og IP4 eren samt fordele og ulemper.

Note: Jeg har siden 95 arbejdet med PC og fik min første Apple dims for et par år siden. Min første Macbook købte jeg for et halvt år siden (læs evt. i tidligere indlæg) og i dag har jeg så kompletteret samlingen med en Ipad og Iphone. Jeg er på ingen måde med en Macfan klubben. Jeg har stadigvæk rigtig mange forbehold.

HTC DesireiPhone4

Førstehåndsindtryk samt udpakning, installation og personalisering
Mit førstehåndsindtryk af ip4 er at den er ret tung og en smule mere klodset/maskulin end den tidligere 3gs samt htc’e, men ellers, vanen tro, er den super lækkert indpakket. Den bliver leveret med en ny type strømforsyning (mindre) og man skal være opmærksom på at den anvender et micro sim hvilket betyder at du skal have skiftet dit gamle sim kort ud (gratis i telebutikkerne). Tip: Hvis du som jeg har op til flere reserve mobiler (htc’en, nokia etc.) er det en god ide at få en lille adaptor med (micro til alm sim adaptor). Med det nye micro simkort får du en ny puk kode og indledningsvis skal du aktivere telefonen via itunes. Selvom at jeg ikke er den store fan a itunes må jeg indrømme at hele aktiverings, opsætningsdelen bare spiller. Hvis du som jeg har et apple id i forvejen er det blot at autorisere sig. Herefter synkronisere man den og ender op med alle de programmer man har købt tidligere. Har du derimod ikke et apple id i forvejen skal du igennem signup barrieren. For at kunne anvende Apple Store, som er en stor del af grundlaget for apples succes, skal du oprette et Apple ID samt indtaste dine dankort informationer. Det var for mig en smule grænseoverskridende da Apple således har mulighed for at trække direkte på ens konto uden andet end at brugeren indtaster et password. Well, jeg er overbevist – det fungerer ret godt. Dog har jeg lige opdaget at såfremt at man har flere Apple enheder på den samme konto kan Apple finde på at trække penge fra end konto for apps. man allerede har købt en gang (håber at jeg tager fejl, men skal lige have undersøgt det lidt nærmere).

HTC versus iPhone4
Hvilke forskelle er der så på de to ret lækre telefoner og hvad ville jeg selv have valgt hvis jeg havde haft samme viden fra starten.

Nu er jeg stadigvæk en newbee i forhold til iPhone4 og så alligevel ikke. Jeg har haft en ipod touch i to år og kender ios4 ret godt. De områder som jeg ikke kendte og var mest interesseret i var, ikke overraskende, telefonfunktionerne samt understøttelsen af min social media approach.

1) Opkald, finde en person udfra kontaktbogen:
Her fungerer HTC’en klart bedre. Du klikker på blot på telefonikonet nederst på skærmen og taster enten et telefonnummer eller et navn. Herefter segmenteres der alt i mens at du taster. En lignende funktion findes ikke på iPhone. Her skal man enten vælge om man vil taste nummeret eller søge efter en kontakt.

2) Grupper:
Fungerer bedre på iPhone. En bedre integration til Outlook gør at man kan styre grupperne ret enkelt. Såfremt at man ikke synkronisere med Outlook er det nogenlunde det samme. Grupperingen anvender jeg til at adskille familie, firma, venner, legekamarater.

3) Wireless hotspot:
Det er tilgengæld ret irriterende. iPhone har en feature hvor telefonen kan fungere som hotspot. Jeg har bare ikke kunne få den til at fungere. Med HTC’en spiller det bare. Her klikker man funktionen til og så kan alle andre enheder bruge wireless via telefonen eks. ipods, ipads, bærbare eller andre mobiltelefoner. Ret smart. Jeg har imidlertidigt fundet en lidt suspekt løsning (har ikke prøvet det endnu). Læs mere her

4) Dele URL’:
Her er HTC’en igen et step foran. Når du har fundet en webside som du ønsker at dele med andre klikker du blot på URL og holder fingeren der et par sekunder. Der popper en dialog op hvor man kan vælge at dele via facebook, twitter, email og lign. Der findes et lille hack hvis man vil gøre noget lign. på iphone4 som hedder Quix

5) Sende til flere forskellige sociale medier på en gang (aggregator):
På iPhone skal man købe en applikation som gør det. Jeg har i skrivende stund ikke fundet en fed en. På HTC’en anvender man blot “friends” (tror jeg nok at den hedder). Den samler alle dine socialemedier et sted. Så du let kan holde øje med alle statusmeddelser et sted og poste til dem alle på en gang. Virkelig en fed feature.

6) Strøm:
Begge telefoner dør minimum hver dag. Anvender du den flittigt i løbet af dagen skal du medbringe en strømforsyning på arbejdet. Jeg har downloadet adskillige apps til Android, men begrænset held. Generelt set kan man slå “push” mail fra, ændre lidt på baggrundsbelysningen samt ellers holde fingrene fra telefonen med mindre man absolut skal bruge den..  Det er måske en af de helst store problemer ved de to telefonen. Ret irriterende at løbe tør for strøm. HTC’en har den fordel af man nemt kan skifte batteriet og dermed indkøbe et ekstra. iPhone har den fordel af strømforsyningen findes i de fleste hjem og på de fleste kontorer.

7) Skærm:
Stortset det samme. Super fed kvalitet på begge telefoner

8 ) Foto:
Nogenlunde samme kvalitet. HD video på begge. Dog har iPhone federe pre-installeret software.

9) Købe applikationer:
Der findes langt flere og federe apps til iPhone. De har generelt en højere kvalitet (bliver testet af Apple). Tilgengæld er der en del applikationer som ikke slipper igennem Apples godkendelsesfilter – eksempelvis hvis det konflikter med deres politik eller forretning. Heriblandt de mange fede film og musik streamings services, wireless hotspot eks.
Flash er ligeledes et no-go. Hvilket betyder at der er rigtig mange videoer som ikke kan ses på en iPhone.

10) Reservedele samt tilbehør:
Du kan skifte det meste ud på en HTC heriblandt batteri, cover (hvis linsen bliver ridset). Desværre er det ret begrænset med tilbehør. TIl iphone kan man ikke umiddelbart skifte hverken batteri eller cover, en til gengæld har man en verden af tilbehør at vælge imellem.

Konklusion:
Umiddelbart syntes jeg stadigvæk at HTC’en er det bedste valg, men jeg har besluttet mig for at vente med konklusionen til om en lille måneds tid.

Androids fordels liste

iPhones fordelsliste

Djay app til Mac


Så fandt jeg endelig et fornuftigt dj program som har de mest basale features. Jeg har tidligere købt tractor samt bcd3000. Det var godt nok til min bærbare pc. det lykkedes mig aldrig at få skidtet til at virke. Jeg havde til at starte med store problemer med at få cue delen til at virke og fandt efter lang tid ud af at man skulle downloade en patch. Herefter virkede det fornuftigt indtil jeg fik problemer med en række mp3 filer som den ikke kunne afspille. Sammen med min Bcd3000 fulgte en tractor light licens med. Den mente jeg ville blive for lille og opgraderede hurtigt til pro. Det skulle jeg ikke have gjort. Den automap funktion som kom sammen med pro version mappede kun til halvdelen af kontrollerne på bcd’en (virkelig irriterende). For at være på den sikre side valgte jeg til en privatfest at anvende light versionen istedet for. Her virkede alle kontrollerne fra starten. Desværre fik jeg efter blot en times tid problemer med filer som tractor ikke ville afspille og unden forvarsel lukkede tractor pludselig ned. Et kort visit hos Aage gav mig fornemmelsen af at pc’en var den forkerte hardware til Tractor. Derfor havde jeg store forventninger til tracktor da jeg for noget tid siden købte en Macbook Pro. Installationen gik fint, men efter blot 10 min. havde jeg samme problem som på pc’en + et tillægsproblem (tractor gik med en fast frekvens på ca. 10 min ned).

Igår så jeg ved et tilfælde en lille artikel i et engelsk mac blad som omhandlede programmet Djay. Det så lidt amatøragtigt ud, men jeg besluttede mig for at downloade en trial. Efter at have siddet og leget lidt med det blev jeg ret overrasket. At Djay kan anvende itunes som fundament er ret smart, men at man endvidere har en professionel CUE feature blot man eget et par USB headphones er virkelig godt tænkt. Jeg forsøgte ikke at lade mig blive alt for begejstret med det samme. Jeg var sikker på at der nok skulle være noget af det som de lovede der ikke holdt, men…. DJay er et hamrende fedt DJ program hvis man skal lege fritids DJ. Her en opremsning af nogle få features CUE funktion, loop, scratch, effekter, sync til beatmix, tempo skift med timestretch, cue points samt sampler. Derudover findes der en masse fede programmet som giver mig mulighed for at styre Djay via iphone / Ipod Touch. Heriblandt: MochaSoft, KeyMote, AirFoil.

Fra pc til mac (f11 = maksimering af browservindue)


En anden ting som jeg ikke helt er lykkedes med er at finde en fornuftig erstatning for windows featuren f11 der hurtigt og enkelt maksimerer browservinduet. En feature som man ofte anvender når man sidder på en 13″ macbook pro. Men det er i midlertidigt ikke så nemt på en mac. Indtil nu har jeg været forbi 3 part programmer og indtil da måtte forsøge at ramme det lille grønne plus i venstre hjørne som i øvrigt ikke altid fungerer som forventet.  I windows er det ret enkelt “f11” eller klikke et tomt sted i toppen af browser vinduet.

Fra PC til Mac (ctrl+tab = skift mellem programvinduer)


Efter nu at have haft min mac i nogle uger er der stadigvæk en række ting som jeg ikke helt er blevet fortrolig med. Retfærdigvis skal det nævnes at jeg ikke har ofret særlig meget tid på Mac’en, men den tid jeg har brugt at været fokuseret.

Tab+cmd (ctrl+tab)
Det er stadigvæk ikke lykkedes mig at finde ud af hvordan man skifter mellem programmerne med tab tasten. Jeg er med på at man bruger (æbletasten=cmd  + tab). Her får man et glimrende overblik over åbne programvinduer, men det er ikke lykkedes for mig at skifte til det program som jeg vælger via denne funktion. det skal dog siges at jeg nogen gange lykkedes med det. Det virker som om at ikke alle programmer er indstillet på at blive dirigeret af tab+cmd.

NB: Jeg er med på at man har rigtig mange andre features som, på smart vis, kan vise åbne vinduer, men det er den gamle windows kending jeg leder efter.

Fra Pc til Mac


Del 1: Baggrund, forventninger og bekymringer

Ingen tvivl om at jeg for lang tid siden burde have investeret i en Mac. I hvert tilfælde hvis jeg skal følge de mange blogs, artikler samt anbefalinger fra venner. Som *udøvende musiker1 indenfor den elektroniske genre, værende en **ivrig fotograf med et mellemstort ***arkiv af DV videobånd er jeg 120% i målgruppen.  At jeg ikke tidligere har haft med Mac at gøre har primært været anstrengelserne ved at skulle sætte sig ind i et nyt OS samt det tidskrævende arbejde det er at finde brugbare applikationer. Derudover har prisen også været en væsentlig barriere.

Jeg vil betegne mig selv som værende en gennemsnitlig PC bruger med et højt niveau indenfor multimedia (Adobe, Cubase) og Office applikationer (Microsoft Office, Visio, Project).  Jeg arbejder professionelt med applikationsudvikling og er som person naturligt nysgerrig og meget utoldmodig.

Jeg har igennem de sidste par år brugt tid på at finde brugbare pc-applikationer til at håndtere min store billede og videosamling. Derudover har jeg på hobby plan lavet en håndfuld produktioner i Cubase.

Indenfor det sidste års tid er jeg blevet tiltrukket af Apple bl.a. igennem brugen af min kones iPhone.  Brugergrænsefladen, menu, købs processen og den meget store mængde af billige og brugbare applikationer har gjort mig nysgerrig. Jeg har derfor besluttet mig for at lave lidt research og formentlig investere i en Mac.

Mine forventninger er:  en lækker og simpel brugergrænseflade,  masser af medfødte og brugbare applikationer,  en åbenbaring m.h.t. måden at arbejde med billeder, video og musik på samt en hurtigt, enkel og  intelligent integration mellem applikationerne og til hardware.

Mine bekymringer er :  for få applikationer og at jeg ikke kan finde erstatninger for dem som jeg bruger på pc (særligt Microsoft),  der er sat for mange børnevenlige processer op som kan blive tidskrævende, begrænset mulighed for at tweeke OS dvs. arbejde som superbruger, at man hurtigt vokser ud af hardware, at man skal bruge en formue på ekstra udstyr.

*Er udøvende musiker med en række udgivelser bag mig. I de sidste par år har jeg komponeret musik indenfor den elektroniske genre.

**Tager tusindvis af billeder årligt. På ferie tager jeg mellem 800-1200 billeder. Jeg foretrækker situationsbilleder frem for høj kvalitets billeder.  Derfor den store mængde.

***Igennem årene har jeg samlet 50-70 DVD bånd med ferie og begivenhedsoptagelser som går 10 år tilbage.