Iphone / IOS4 versus HTC Desire / Android


Har netop modtaget en iphone4 som kører på IOS4. Jeg havde ellers en måned tidligere investeret i en HTC Desire (Android os) som jeg havde konfigureret og personaliseret. En super lækker telefon som jeg indtil nu har været rigtig glad for. Dette indlæg handler om mit første førstehåndsindtryk af HTC’en og IP4 eren samt fordele og ulemper.

Note: Jeg har siden 95 arbejdet med PC og fik min første Apple dims for et par år siden. Min første Macbook købte jeg for et halvt år siden (læs evt. i tidligere indlæg) og i dag har jeg så kompletteret samlingen med en Ipad og Iphone. Jeg er på ingen måde med en Macfan klubben. Jeg har stadigvæk rigtig mange forbehold.

HTC DesireiPhone4

Førstehåndsindtryk samt udpakning, installation og personalisering
Mit førstehåndsindtryk af ip4 er at den er ret tung og en smule mere klodset/maskulin end den tidligere 3gs samt htc’e, men ellers, vanen tro, er den super lækkert indpakket. Den bliver leveret med en ny type strømforsyning (mindre) og man skal være opmærksom på at den anvender et micro sim hvilket betyder at du skal have skiftet dit gamle sim kort ud (gratis i telebutikkerne). Tip: Hvis du som jeg har op til flere reserve mobiler (htc’en, nokia etc.) er det en god ide at få en lille adaptor med (micro til alm sim adaptor). Med det nye micro simkort får du en ny puk kode og indledningsvis skal du aktivere telefonen via itunes. Selvom at jeg ikke er den store fan a itunes må jeg indrømme at hele aktiverings, opsætningsdelen bare spiller. Hvis du som jeg har et apple id i forvejen er det blot at autorisere sig. Herefter synkronisere man den og ender op med alle de programmer man har købt tidligere. Har du derimod ikke et apple id i forvejen skal du igennem signup barrieren. For at kunne anvende Apple Store, som er en stor del af grundlaget for apples succes, skal du oprette et Apple ID samt indtaste dine dankort informationer. Det var for mig en smule grænseoverskridende da Apple således har mulighed for at trække direkte på ens konto uden andet end at brugeren indtaster et password. Well, jeg er overbevist – det fungerer ret godt. Dog har jeg lige opdaget at såfremt at man har flere Apple enheder på den samme konto kan Apple finde på at trække penge fra end konto for apps. man allerede har købt en gang (håber at jeg tager fejl, men skal lige have undersøgt det lidt nærmere).

HTC versus iPhone4
Hvilke forskelle er der så på de to ret lækre telefoner og hvad ville jeg selv have valgt hvis jeg havde haft samme viden fra starten.

Nu er jeg stadigvæk en newbee i forhold til iPhone4 og så alligevel ikke. Jeg har haft en ipod touch i to år og kender ios4 ret godt. De områder som jeg ikke kendte og var mest interesseret i var, ikke overraskende, telefonfunktionerne samt understøttelsen af min social media approach.

1) Opkald, finde en person udfra kontaktbogen:
Her fungerer HTC’en klart bedre. Du klikker på blot på telefonikonet nederst på skærmen og taster enten et telefonnummer eller et navn. Herefter segmenteres der alt i mens at du taster. En lignende funktion findes ikke på iPhone. Her skal man enten vælge om man vil taste nummeret eller søge efter en kontakt.

2) Grupper:
Fungerer bedre på iPhone. En bedre integration til Outlook gør at man kan styre grupperne ret enkelt. Såfremt at man ikke synkronisere med Outlook er det nogenlunde det samme. Grupperingen anvender jeg til at adskille familie, firma, venner, legekamarater.

3) Wireless hotspot:
Det er tilgengæld ret irriterende. iPhone har en feature hvor telefonen kan fungere som hotspot. Jeg har bare ikke kunne få den til at fungere. Med HTC’en spiller det bare. Her klikker man funktionen til og så kan alle andre enheder bruge wireless via telefonen eks. ipods, ipads, bærbare eller andre mobiltelefoner. Ret smart. Jeg har imidlertidigt fundet en lidt suspekt løsning (har ikke prøvet det endnu). Læs mere her

4) Dele URL’:
Her er HTC’en igen et step foran. Når du har fundet en webside som du ønsker at dele med andre klikker du blot på URL og holder fingeren der et par sekunder. Der popper en dialog op hvor man kan vælge at dele via facebook, twitter, email og lign. Der findes et lille hack hvis man vil gøre noget lign. på iphone4 som hedder Quix

5) Sende til flere forskellige sociale medier på en gang (aggregator):
På iPhone skal man købe en applikation som gør det. Jeg har i skrivende stund ikke fundet en fed en. På HTC’en anvender man blot “friends” (tror jeg nok at den hedder). Den samler alle dine socialemedier et sted. Så du let kan holde øje med alle statusmeddelser et sted og poste til dem alle på en gang. Virkelig en fed feature.

6) Strøm:
Begge telefoner dør minimum hver dag. Anvender du den flittigt i løbet af dagen skal du medbringe en strømforsyning på arbejdet. Jeg har downloadet adskillige apps til Android, men begrænset held. Generelt set kan man slå “push” mail fra, ændre lidt på baggrundsbelysningen samt ellers holde fingrene fra telefonen med mindre man absolut skal bruge den..  Det er måske en af de helst store problemer ved de to telefonen. Ret irriterende at løbe tør for strøm. HTC’en har den fordel af man nemt kan skifte batteriet og dermed indkøbe et ekstra. iPhone har den fordel af strømforsyningen findes i de fleste hjem og på de fleste kontorer.

7) Skærm:
Stortset det samme. Super fed kvalitet på begge telefoner

8 ) Foto:
Nogenlunde samme kvalitet. HD video på begge. Dog har iPhone federe pre-installeret software.

9) Købe applikationer:
Der findes langt flere og federe apps til iPhone. De har generelt en højere kvalitet (bliver testet af Apple). Tilgengæld er der en del applikationer som ikke slipper igennem Apples godkendelsesfilter – eksempelvis hvis det konflikter med deres politik eller forretning. Heriblandt de mange fede film og musik streamings services, wireless hotspot eks.
Flash er ligeledes et no-go. Hvilket betyder at der er rigtig mange videoer som ikke kan ses på en iPhone.

10) Reservedele samt tilbehør:
Du kan skifte det meste ud på en HTC heriblandt batteri, cover (hvis linsen bliver ridset). Desværre er det ret begrænset med tilbehør. TIl iphone kan man ikke umiddelbart skifte hverken batteri eller cover, en til gengæld har man en verden af tilbehør at vælge imellem.

Konklusion:
Umiddelbart syntes jeg stadigvæk at HTC’en er det bedste valg, men jeg har besluttet mig for at vente med konklusionen til om en lille måneds tid.

Androids fordels liste

iPhones fordelsliste

Djay app til Mac


Så fandt jeg endelig et fornuftigt dj program som har de mest basale features. Jeg har tidligere købt tractor samt bcd3000. Det var godt nok til min bærbare pc. det lykkedes mig aldrig at få skidtet til at virke. Jeg havde til at starte med store problemer med at få cue delen til at virke og fandt efter lang tid ud af at man skulle downloade en patch. Herefter virkede det fornuftigt indtil jeg fik problemer med en række mp3 filer som den ikke kunne afspille. Sammen med min Bcd3000 fulgte en tractor light licens med. Den mente jeg ville blive for lille og opgraderede hurtigt til pro. Det skulle jeg ikke have gjort. Den automap funktion som kom sammen med pro version mappede kun til halvdelen af kontrollerne på bcd’en (virkelig irriterende). For at være på den sikre side valgte jeg til en privatfest at anvende light versionen istedet for. Her virkede alle kontrollerne fra starten. Desværre fik jeg efter blot en times tid problemer med filer som tractor ikke ville afspille og unden forvarsel lukkede tractor pludselig ned. Et kort visit hos Aage gav mig fornemmelsen af at pc’en var den forkerte hardware til Tractor. Derfor havde jeg store forventninger til tracktor da jeg for noget tid siden købte en Macbook Pro. Installationen gik fint, men efter blot 10 min. havde jeg samme problem som på pc’en + et tillægsproblem (tractor gik med en fast frekvens på ca. 10 min ned).

Igår så jeg ved et tilfælde en lille artikel i et engelsk mac blad som omhandlede programmet Djay. Det så lidt amatøragtigt ud, men jeg besluttede mig for at downloade en trial. Efter at have siddet og leget lidt med det blev jeg ret overrasket. At Djay kan anvende itunes som fundament er ret smart, men at man endvidere har en professionel CUE feature blot man eget et par USB headphones er virkelig godt tænkt. Jeg forsøgte ikke at lade mig blive alt for begejstret med det samme. Jeg var sikker på at der nok skulle være noget af det som de lovede der ikke holdt, men…. DJay er et hamrende fedt DJ program hvis man skal lege fritids DJ. Her en opremsning af nogle få features CUE funktion, loop, scratch, effekter, sync til beatmix, tempo skift med timestretch, cue points samt sampler. Derudover findes der en masse fede programmet som giver mig mulighed for at styre Djay via iphone / Ipod Touch. Heriblandt: MochaSoft, KeyMote, AirFoil.

Fra PC til Mac (mail, hotmail, Cmd-Shift-D)


Jeg har en del forskellige email adresser som jeg skal have en nem adgang til. Gerne igennem en email klient som eksempelvis outlook / outlook express. På min Macbook var der pre-installeret en email klient som de kalder “Mail”. Man kan fint oprette flere mail konti, men hotmail fungerer desværre ikke optimalt. Det er ikke muligt at se alle sine undermapper og kontaktbogen er meget begrænset. Endvidere er der ingen integration til kalenderen. På netop dette områder savner jeg min Outlook som har alle de features som jeg har brug for. Jeg overvejer derfor at investere i MacTopia.

Microsoft Office for Mac

Note: Virkelig irriterende at genveje skal være så besværligt at huske på en Mac. Genvejen for at sende en mail er: Cmd-Shift-D

Macbook firewire (400 til 800)


Macbook pro har et såkaldt firewire 800 stik hvilket er helt anderledes end det som de fleste lydkort har i dag. Derfor fandt jeg hurtigt ud af at jeg skulle have fat i en firewire 400 til 800 adaptor. Det findes imidlertidigt i to forskellige versioner. Enten som et kabel i en pæn selvlysende orange farve (400 stik i den ene ende og et 800 stik i den anden ende) eller som et lille adaptor stik. Efter en kort overvejelse besluttede jeg mig for at købe adaptor stikket som giver mig mulighed for at anvende forskellige firewirekabler hen imod hardwaren (firewire kablet til mit DV kamera er helt forskelligt fra mit lydkort).

Det har desværre vist sit at det lille firewire adaptor stik ikke er særlig stabilt. Softwaren til mit lydkort fortælle mig konstant at jeg ikke har forbindelse. Jeg har forsøgt at opdatere diverse drivere. Det lidt mærkelige er at jeg, på trods af påstået manglende forbindelse, ret faktisk har “hul” igennem til lydkortet.

Musikproduktion var en væsentlig årsag til at jeg købte min macbook pro. I gennem de sidste 10-15 år er jeg blevet konfronteret med Mac’en som værende overlegen pc’en når det gjaldt musik, video og billedeproduktion.  Jeg har vel ca. 10 års erfaring med musikproduktion på pc.

Fra pc til mac (f11 = maksimering af browservindue)


En anden ting som jeg ikke helt er lykkedes med er at finde en fornuftig erstatning for windows featuren f11 der hurtigt og enkelt maksimerer browservinduet. En feature som man ofte anvender når man sidder på en 13″ macbook pro. Men det er i midlertidigt ikke så nemt på en mac. Indtil nu har jeg været forbi 3 part programmer og indtil da måtte forsøge at ramme det lille grønne plus i venstre hjørne som i øvrigt ikke altid fungerer som forventet.  I windows er det ret enkelt “f11” eller klikke et tomt sted i toppen af browser vinduet.

Fra PC til Mac (ctrl+tab = skift mellem programvinduer)


Efter nu at have haft min mac i nogle uger er der stadigvæk en række ting som jeg ikke helt er blevet fortrolig med. Retfærdigvis skal det nævnes at jeg ikke har ofret særlig meget tid på Mac’en, men den tid jeg har brugt at været fokuseret.

Tab+cmd (ctrl+tab)
Det er stadigvæk ikke lykkedes mig at finde ud af hvordan man skifter mellem programmerne med tab tasten. Jeg er med på at man bruger (æbletasten=cmd  + tab). Her får man et glimrende overblik over åbne programvinduer, men det er ikke lykkedes for mig at skifte til det program som jeg vælger via denne funktion. det skal dog siges at jeg nogen gange lykkedes med det. Det virker som om at ikke alle programmer er indstillet på at blive dirigeret af tab+cmd.

NB: Jeg er med på at man har rigtig mange andre features som, på smart vis, kan vise åbne vinduer, men det er den gamle windows kending jeg leder efter.