Macbook firewire (400 til 800)


Macbook pro har et såkaldt firewire 800 stik hvilket er helt anderledes end det som de fleste lydkort har i dag. Derfor fandt jeg hurtigt ud af at jeg skulle have fat i en firewire 400 til 800 adaptor. Det findes imidlertidigt i to forskellige versioner. Enten som et kabel i en pæn selvlysende orange farve (400 stik i den ene ende og et 800 stik i den anden ende) eller som et lille adaptor stik. Efter en kort overvejelse besluttede jeg mig for at købe adaptor stikket som giver mig mulighed for at anvende forskellige firewirekabler hen imod hardwaren (firewire kablet til mit DV kamera er helt forskelligt fra mit lydkort).

Det har desværre vist sit at det lille firewire adaptor stik ikke er særlig stabilt. Softwaren til mit lydkort fortælle mig konstant at jeg ikke har forbindelse. Jeg har forsøgt at opdatere diverse drivere. Det lidt mærkelige er at jeg, på trods af påstået manglende forbindelse, ret faktisk har “hul” igennem til lydkortet.

Musikproduktion var en væsentlig årsag til at jeg købte min macbook pro. I gennem de sidste 10-15 år er jeg blevet konfronteret med Mac’en som værende overlegen pc’en når det gjaldt musik, video og billedeproduktion.  Jeg har vel ca. 10 års erfaring med musikproduktion på pc.

Advertisements